DI Hovedstaden arbejder for at forbedre erhvervsklimaet i de 28 hovedstadskommuner. Her repræsenterer vi over 7000 af DI’s medlemsvirksomheder. Foreningen er optaget af at løfte den grønne dagsorden, en mobil infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en serviceminded kommunal administration.
Vi sætter virksomhedernes udfordringer på dagsordenen gennem samarbejde med vigtige lokale aktører som kommuner, regionen, skoler, uddannelsesinstitutioner, lokale erhvervsråd og regionale medier. Men vi samarbejder også med ministerier, styrelser, tænketanke, nationale medier og andre interessenter.
DI Hovedstadens LinkedIn fungerer som et talerør. Vi deler bestyrelsens arbejde, fremhæver gode historier fra vores medlemmer, videndeler kommunale initiativer, sætter fokus på aktuel politik – al sammen med en regional eller lokal krog. På den måde er vi relevante for dig, der er interesseret i lokal erhvervspolitik.