DBU Sjælland er fodboldklubbernes organisation på Sjælland.
Organisationen tæller ca. 370 medlemsklubber med ca. 90.000 aktive fodboldspillere. DBU Sjælland ledes af en politisk valgt bestyrelse og opgaverne løftes bl.a. af over 100 frivillige DBUS-ambassadører.
Det er DBU Sjællands kommunikationsafdeling, som administrerer denne side. Vi overvåger siden inden for normal arbejdstid og forsøger altid at besvare alle spørgsmål – der må dog forventes lidt svartid.
DBU Sjælland ønsker en god og konstruktiv dialog på vores sociale medier. Vi opfordrer derfor alle til at holde en ordentlig og sober tone, samt at man altid udviser respekt.
Derfor beder vi alle brugere om at overholde følgende retningslinjer, når man interagerer på DBU Sjællands kanaler:
✅ Dit indlæg skal være af saglig karakter. Gå efter bolden – ikke manden.
✅ Vis respekt. Kommentarer må ikke være af injurierende karakter eller være krænkende i hverken sprog eller indhold.
✅ Kommentarer må ikke være af kommerciel karakter.
Vurderer DBU Sjælland, at et givent indlæg ikke respekterer ovenstående retningslinjer, forbeholder vi os retten til at slette det.
DBU Sjælland tager derudover ikke ansvar for hverken oplysninger, kommentarer eller indlæg, som andre offentliggør på vores side.
Vær opmærksom på, at vi ikke laver sagsbehandling på vores sociale medier. Vi fraråder ligeledes, at du deler kommentarer, som indeholder personlige og fortrolige oplysninger. Vær derfor opmærksom på, vi vil slette kommentarer, som indeholder informationer, der kan karakteriseres som personhenførbare oplysninger.
Kontaktoplysninger til DBU Sjælland kan findes på vores hjemmeside: www.dbusjaelland.dk