Velkommen til Broager Sparekasses officielle LinkedIn-profil.
Vi er den lokale sparekasse med filialer i Broager, Sønderborg, Aabenraa og Vojens. Vi har eksisteret siden 1845 og i dag tæller vi omkring 60 ansatte. Du kan møde os i filialerne, men du kan også møde os online på vores hjemmeside og sociale medier.
Her på vores LinkedIn-side deler vi indhold om alt fra hverdagsfortællinger med vores medarbejdere i fokus, ledige jobstillinger og vores værdier til bæredygtige tiltag, lokale projekter og samarbejder vi støtter op om samt vores produkter.
Vores størrelse gør os til en nærværende sparekasse med fokus på de individuelle løsninger til vores privat- og erhvervskunder. Ordentlighed og vindermentalitet er de værdier, vi baserer vores rådgivning på, men også vores ageren over for hinanden i organisationen. Indtjeningen har de seneste år været stabilt stigende i Broager Sparekasse, men også medarbejdernes arbejdsglæde og tilfredshed er steget markant, og den ligger over gennemsnittet for resten af landets pengeinstitutter.
Har du spørgsmål eller lyst til at vide mere om sparekassen, kan du besøge vores hjemmeside www.broagersparekasse.dk eller ringe til os på 74 18 38 38.