BOLIG·NETs historie begynder tilbage i 2001, hvor en vennegruppe sad i boligforeningen Top-House på Nørrebro og var lidt småirriterede over deres internetforbindelse. Den irritation førte til en idé om at skabe en fælles, enkel og stabil internetløsning for alle 179 beboere i boligforeningen. Succesen kom hurtigt og andre foreninger begyndte at ønske de samme fordele. Dette var startskuddet til det, vi i dag kender som BOLIG·NET. I dag er vi en veletableret og professionel virksomhed, der tilbyder god service og et kvalitetsprodukt. Vi har gearet organisationen, vores produkter og vores måde at gøre tingene på, så det er billigt, trygt og nemt at være kunde - både for bestyrelsen og den enkelte beboer.