Axcelfuture er erhvervslivets tænketank og arbejder for at fremme et sundt investeringsklima, fordi investeringer understøtter teknologisk udvikling, jobskabelse og bæredygtig økonomisk vækst til gavn for det danske samfund.
HVAD VIL AXCELFUTURE ARBEJDE FOR?
Danmarks vækstpotentiale skal øges. Det skal ske gennem produktivitetsforbedringer, der kommer af flere investeringer og brug af ny teknologi.
Dansk erhvervsliv skal have konkurrencedygtige rammebetingelser, ikke mindst på erhvervsskatteområdet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Samspillet mellem den offentlige sektor og private virksomheder skal forbedres markant. Det gælder også mere erhvervsrettet forskning og mere uddannelse rettet mod erhvervslivets behov.
Danmark skal være en forkæmper for international frihandel og økonomisk åbenhed.