ARM – Steel solutions er en kendt og anerkendt leverandør af løsninger i stål. Kunderne er nationale og internationale virksomheder med høje krav til kvalitet.
Du møder medarbejdere med stor viden og solid erfaring med pladebearbejdning og fremstilling af stålkonstruktioner. Du møder mennesker og maskiner der arbejder med pladetykkelser fra 1,5 mm til 100 mm, og som kan svejse i alle typer stål; kulstofstål, Duplex, Super Duplex, SMO og Titanium.
ARM leverer branchekendskab og alle nødvendige godkendelser indenfor følgende industrier:
•Food / Pharma
•Offshore
•Energi / Miljø
Medarbejderne forstår dine ønsker og krav. De kender processerne, forstår designet, og kan levere kvalificeret sparring og den rigtige løsning.
Virksomheden er stiftet i 1986 af Søren Peter Bjerre under navnet Alslev Rustfri Montage.